Om bloggen

“At rejse er at leve,” sagde hele Danmarks darling H.C. Andersen en gang. Og når H.C. Andersen åbnede munden, så lyttede man, og man nikkede. For han har jo ret!

Lige siden jeg var helt lille, har mine forældre taget mig med til en anden af Danmarks andre darlinger, Gardasøen, de har taget mig med på ski i norge og på camping i Sydfrankrig.

Og de klassiske ture på den tyske autobahn med campingvognen spændt for og 80 kilometer i timen har et eller andet sted forplantet sig.

I hvert fald har jeg efterhånden besøgt en del håndfulde lande, og jeg husker campingturen til Gardasøen ligeså godt som den tre måneders jordomrejse, jeg var på, da jeg havde fået min studenterhue. For fælles for alle rejserne og oplevelserne er, at jeg lever! Præcis som manden med hatten sagde det.

Følelsen af at leve på de mange rejser vil jeg fortælle jer om her på bloggen, hvor i finder guides, rejsetips og beretninger fra den store verden.

Videoblog

Med tiden vil jeg smide mere og mere video på bloggen, og håbet er, at video i fremtiden vil komme til at fylde lige så meget som skrift.

Indtil videre kan du gå ind og følge min Youtube-kanal.

Jeppe – manden bag bloggen

Mit navn er Jeppe Hostrup, og det er mig, der gemmer sig bag skærmen. Jeg er født i det herrens år 1992 – jeps, jeg nåede lige at få EM-guldet med!

Jeg er ved at uddanne mig til journalist på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Århus, hvor jeg tilfældigvis også bor. Men jeg har ikke altid boet i ’smilets by’. Jeg er nemlig født og opvokset i et hvidtmalet parcelhus med flisebelagt indkørsel og grøn ligusterhæk i den nordjyske by Hjallerup.

Jeg har en kæmpe interesse for kultur, sport og at rejse. Jeg elsker at besøge nye byer og mærke stemningen og iagttage de mange forskellige arkitekturer.

Vil du vide mere, er du mere end velkommen til at kontakte mig. Min mail er jeppehostrup@hotmail.com.

Annoncering og samarbejde

Ser du muligheder for at indgå et samarbejde med mandverden.dk, så kontakt mig. Et samarbejde kunne bestå i følgende:

  • Presseture
  • Vlogging (video-blog) fra events
  • Anmeldelse af produkt
  • Sponsorerede blogindlæg
  • Brand-ambassadør
  • Giveaways/konkurrencer
  • Freelance journalist-arbejde

Vigtigst er det dog, at samarbejdet skal have relevans for bloggens brugere.